Sonea er taget til fange af troldmandslavet for at lære at kontrollere sine magiske kræfter. Men vil de adelige troldmænd nogensinde acceptere en tøs fra slumkvarteret?
„Bare skrig så meget du har lyst,“ snerrede Fergun. „Her kommer aldrig nogen, så ingen hører dig.“ Han snørede et stykke stof over Cerys øjne og bagbandt ham. Derefter greb han ham i kraven og skubbede ham fremad.
Den hævngerrige mester Fergun ønsker at ødelægge Soneas optagelse i troldmandslavet på den værst tænkelige måde. Og hun må gøre op med sig selv hvad der er vigtigst – hendes egen ære eller hendes bedste ven ...
Lektørudtalelse: Denne fantasybog er fortsættelsen til Sonea, 2007 og er andet bind i en trilogi. Vi følger den unge pige Sonea, efter at hun er blevet pågrebet af byens magtfulde troldmænd. Sonea bliver til sin overraskelse behandlet godt og får tilbud om at blive trænet og optaget i troldmændenes orden, da hun er udstyret med latente magiske kræfter, som hun skal lære at styre. Den hævngerrige troldmand Fergun vil ikke have en tyvetøs ind i troldmændenes orden, og han lægger en fælde for Sonea. Han foregiver at være hendes eneste ven blandt troldmændene, og da det mislykkes, truer han hende med at dræbe hendes bedste ven, hvis hun ikke lystrer ham. Ferguns rænkespil bliver dog afsløret, og der er lagt op til en spændende afslutning i næste bind. Det er stadigvæk en spændende og velskrevet historie. Pigen Sonea træder i dette bind tydeligere frem og viser sig at være en interessant og indtagende person. Omkring hende færdes adskillige bipersoner, der sætter kolorit på historien og er med til at gøre den medrivende og vedkommende. Plottet er originalt med en god beskrivelse af samfundets opbygning, hieraki og skikke. De mange detaljer, de gode beskrivelser og den actionfyldte handling er med til at gøre bogen til et "must" for fantasy-elskere. Den gode forside med Soneas følsomme pigeansigt i nærbillede vil især appellere til pigelæsere fra 12 år og opefter.
Vera Jensen
Copyright Dansk Biblioteks Center
Anmeldelser:
6/6
Elskede den kunne slet ikke slippe bogen og blev også ferdig med det samme. den var bedre end den første men heller ikke så meget men WOW :3. Den er vildt god og jeg ved bare at mange andre eller måske alle andre ville have det på præcis samme måde som jeg. jeg vil bare give den karakteren 6 fordi det er den føelse jeg har i maven og den var smpelthen bare en fantastisk god bog og den eneste gang jeg kunne slippe den var når jeg blev tvunget og jeg kan selt ikke vente med at læse den næste.
af: Binen
Tilføjet 26. oktober 2008 kl. 18:41:24
6/6
Elsker den bog, man kan slet ikke slippe den!
af: amandahs
Tilføjet 5. maj 2008 kl. 21:32:05
6/6
Rigtig, rigtig god! Jeg elsker Sonea! Dette er meget bedre end første bog! Joshua: Nu blev jeg jo fristet til at læse det "-.- Ja, det var godt nok en spoiler af første grad!
af: Aleria
Tilføjet 11. april 2008 kl. 15:40:05
6/6
glad, glad GLAD! ej hvor er den go'! Der er ikke rigtig en begrundelse, da det bare er sådan... Altså er det bare sådan at den er for go'!
af: Aline
Tilføjet 21. august 2007 kl. 16:28:06
5/6
Det er vigtigt for mig som illustrator at blive inspireret af historien for at kunne levere en forside som jeg selv er tilfreds med. Det faldt mig heldigvis utroligt let med denne bog. Fergun's hævn er utroligt spændende. Canavan udvider sit univers med et interessant indblik i troldmændenes verden. Der er utallige intriger der lurer i alle hjørner bag murene. Sonea befinder sig midt i et opgør med både sigselv, og de troldmænd der ikke synes at en gadetøs bør blive uddannet hos dem. Spændende læsning fra ende til anden. Dog mangler den lidt den mere fysiske action som kendetegner mange scener i bog nr.1. Men stadig en super underholdende fantasy fortælling og man kan næsten ikke vente med at få fat i bog nr.3
af: Kredepops
Tilføjet 26. april 2007 kl. 18:34:57
6/6
En rigtig god fortsættelse til 1'eren, der tager tråden fint op, hvor den første slap. Man følger her Sonea under hendes ophold hos troldmændene. Hendes frygt, der bliver til tvivl - tvivl på om det hun altid har lært mon også er rigtig omkring alle troldmænd, eller der mon virkelig er nogle gode imellem... Men bag hendes ryg lægges der planer - både gode og dårlige - og Sonea finder snart ud af at hun blot er en lille brik i et stort spil.
Den er lige så spændende som den første og lige så godt skrevet! Og hvor man dog hader Fergun!!! Han er så godt beskrevet at man virkelig hader ham igennem bogen!! Thumbs up for en god bog... Og kom så med 3'eren!!!
af: IngeJensen
Tilføjet 20. april 2007 kl. 16:59:30
6/6
jeg synes, at det er en super god og spændende bog!!! den skal læses!!!