Sonea gjorde store øjne da en kommentar i bogen afslørede, at antikkens troldmænd kunne forøge deres egen kraft ved at trække på deres lærlinges kraft. De udøvede sort magi. Sonea kunne ikke få sig selv til at tro det. Hun læste kommentaren flere gange, men der var ingen tvivl, selv om forfatteren brugte en anden betegnelse – højmagi ...
Sonea får nogle bøger af Akkarin, som med ét gør op med alt hvad hun hidtil har lært, og hun konfronteres af nye spørgsmål: Er den sorte magi gennemført ond? Er Akkarin? Og er troldmandsakademiet i virkeligheden så sikkert som alle tror?
Sonea står pludselig over for mange nye og svære valg – valg der kan afgøre hendes fremtid inden for troldmandslavet for altid ...
Bogen henvender sig til unge fra 12 år, og den kan også læses af voksne fantasylæsere. Den er femte bind i en serie på ialt seks bind. For at få udbytte af bogen, skal man have læst de tidligere bind
Beskrivelse:
Forfatteren har skrevet adskillige værker i fantasygenren. Denne serie indeholder ikke lange "quests", drager, elvere og dværge, men den handler mere om mennesker og deres forhold til og ansvar over for magi og udøvelsen heraf. I denne serie følger vi den unge pige Sonea, der fra fattige kår kommer til ære og værdighed på et troldmandsakademi, hvor hun qua sine særlige evner bliver uddannet til en magtfuld og prestigefyldt position i samfundet som troldmand. I dette bind begynder tingene at gå skævt for Sonea, og vi forlader hende, da hun sammen med sin mentor, den højtstående troldmand Akkarin netop er blevet landsforvist for at have brugt højmagi, som er en anden betegnelse for sort magi. En velskrevet, intrigefyldt og kompleks fantasy i den absolut bedste ende af genren. God, fængende og "magisk" forside
Sammenligning:
Bogen vil interessere læsere, der holder af den fantasytype, der omhandler livet på en troldmandsskole. Her tænkes på Rowlings Harry Potter-serie, Tamora Pierces tetralogi Spiralcirklens tempel samt Jesper Ejsings Jarvis - troldmandens lærling, 2005
Samlet konklusion:
Intelligent fantasy for unge og voksne
Vera Jensen
Copyright Dansk Biblioteks Center
Anmeldelser:
6/6
Man blivre tit overrasket over hvilken drejning handlingen nogle gange tager, at de personer, man læser om ikke hvad de gav sig ud for, hvad jeg mener med det er at forfatteren kan gøre noget ved personen vi først tror er god, men så med få ord få personen til at fremstå ond og meget farlig. Nå jeg vil ikke sige så meget mere om den, da jeg måske kan afsløre noget og det er min første anmeldese herinde såhehe Men jeg vil alligevel lige noget, da jeg havde læst den sidste side, var jeg i hvertfald ikke skuffet Og jeg glæder mig til at få fat i den næste det eneste jeg kan være irritteret over er at jeg ikke kunne slippe den også var den bare færdig, men den var GOD!!!
af: PerleQ
Tilføjet 9. juli 2008 kl. 19:13:11
6/6
I Denne bog bliver der vendt op og ned på al ting. Man ved aldrig hvad der sker, når man venner den næste side. Man får et helt andet indtryk af nogle af personerne. Personer, som man før så som onde, er man ikke så sikker på er det mere. Gang på gang bliver man overrasket over den drejning handlingen tager. Det får man læste bogen ville man nok syntes at nogle af de ting der sker er gode. Men det er man langt fra længere. Jeg syntes på alle måde at bogen er god hele vejen igennem. Universet bogen forgår i er gennem tænkt. Man kan næsten aldrig regne ud hvad der sker. Selvom man høre historien fortalt af flere forskelige, kan man blive overrasket. Jeg må indrømme at bogen virkelig udviklede sig alderledes, end jeg havde regnet med inden jeg læste den. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om at den skal have 6/6!
af: b94
Tilføjet 10. juni 2008 kl. 17:48:59
6/6
I denne næstsidste bog om Sonea sidder læseren virkelig helt ude på stolekanten af spænding. Stemningen og historien er fantastisk, og de drejninger handlingen tager er bde overraskende og spændende! Det er virkelig en serie, der er værd at læse, genlæse og have til evigt eje!! Hvis man kan lide magi, fantasy og action, så kan man ikke komme udenom Canavan og hendes sorte troldmænd!!