Mit navn er Kvothe. Navne er vigtige. De fortæller meget om en person. Jeg har været kendt under flere navne end nogen kan tillade sig. Man har kaldt mig Kvothe den Blodløse, Arkanisten Kvothe, Kongedræberen Kvothe og en hel del andre og mindre sympatiske navne, og jeg har gjort mig fortjent til dem alle sammen. Og betalt prisen for dem. Jeg har talt med guder, elsket kvinder og skrevet sange der kaldte tårer frem i hærdede barders øjne. I har måske hørt om mig ...
Da Kvothes forældre og hele deres gøglertrup bliver brutalt myrdet, tvinges han som 12-årig til at klare sig selv. Efter tre hårde år som hjemløs tyv i havnebyen Tarban, optages han på universitetet som en af de yngste nogensinde og skal for alvor til at bevise sit værd ...
1. bind i ny fantasy-serie af klassisk tilsnit for de drevne fantasylæsere fra ca. 12 år og langt op i de voksnes rækker
Beskrivelse:
En ny forfatter på fantasy-scenen introduceres her med det første bind i en klassisk anlagt historie om den mystiske kromand, der til en kronikør fortæller sin historie fra han som 8-årig begynder oplæringen hos arkanisten Abenthy, som 12-årig som den eneste overlever massakren på den omrejsende gøglertrup, hans far leder, til han efter 3 år som gadebarn består optagelsesprøven til universitetet, hvor han allerede efter få dage begynder at skabe sig et legendarisk navn. Fortsættelse følger i næste bind. Det er en uhyre velfortalt og gribende indledning til, hvad der godt kunne gå hen og blive en fantasy-klassiker af de store, og oversætteren Bjarne Skovlunds sikre fornemmelse for navne og specielle udtryk forstærker yderligere den stemning. Univers og personer står meget stærkt, og forventningen til fortsættelsen er stor
Sammenligning:
Der er i en del år kommet mange nye serier indenfor genren. Denne ser ud til at kunne måle sig med serier som Diane Wynne Jones' og Joseph Delaneys
Samlet konklusion:
En lovende og velskrevet ny serie til læserne af klassisk fantasy. Univers og personer er velbeskrevne og interessante, og spændingskurven høj bogen igennem
Elin Søborg
Copyright Dansk Biblioteks Center
Anmeldelser:
6/6
kvothe er kroejer på sivmilekroen og har en intrerasant livs historie. En nat redder han en kronikør fra nogle uhyre. krønikeren var kommet for at hører om kvothes livs historie, som ingen rigtig kender. Kvothe ender med at fortælle sin historie så krønikeren kan skrive den ned. Han starter med at fortælle om hans forældre der er med i en gøgletrup og så går historien bare og før man ved er det har man læst bogen
Den her bog er en af de bedste fantasy bøger jeg nogensinde har læst. Man kan bare ikke lægge den fra sig før man er færdig. Kan helt klart anbefales.
af: Annskovlund
Tilføjet 4. oktober 2009 kl. 18:08:30
6/6
Kvothe, Kvothe den Blodløse, Arkanisten Kvothe, Kongedræberen Kvothe, han har mange navne, flere end de fleste. Kvothe har ikke haft et helt almindeligt liv. Men nu har han slået sig ned som krovært på Syvmilekroen som Kote. Her ved kun hans lærling hvem han er. Det er ikke noget har i sinde at lave om på. Helt ukendelig er han dog ikke. Krønikeren genkender ham. Det ender med at Kvothe fortæller sin historie til ham, så han kan skrive den ned. Det er her, da de sidder i krostuen, vi finder ud af, hvad det er der, er sket i Kvothes liv. Vi sidder om høre hvad det er, der bliver fortalt i krostuen.
Kvothes liv startede i en gøglertrup sammen med hans forældre. Med et liv på landevejen og optrædende i byer, møder man mange forskellige mennesker. Kvothe lære lidt hos de forskellige mennesker, og får snart viden om lidt af hvert. Hans første rigtige læremester var arkanisten Abenthy. Det går hurtigt op for Abenthy, at Kvothe er en meget kvik dreng der lærer hurtigt. Desværre for Kvothe må han skilles fra Abenthy, da denne vælger at slå sig ned i en almindelig by. Kvothes liv ændres for alvor, da hans forældre og rasten af gøglertruppen bliver myrdet. Den første tid lever Kvothe fuldkommen alene. Mens han prøver at gemme alle tanker om hans fortid. Efter nogle måneder bliver han nødt til at finde en by. Da havner han i Tarban. De næste tre år af hans liv tilbringer han som gadebarn. Det er et hårdt liv under dårlige forhold. Livet er ikke let. Kvothe lærer hvordan man overlever under hårde og primitive forhold. Uretfærdigheden har ingen ende. Heldigvis er det ikke her Kvothes liv ender. Han vil følge sin drøm om at komme på universitetet. Kvothe er dog ikke lige så gammel som mange de andre, og må bevise sit værd. Det er ikke let at komme ind på universitetet, hvis man ikke kan betale i dyre domme. Han får hurtigt rudet sig ind i mange problemer. Han får magtfulde fjender, men også nære venner.
Hvis folk har underet sig over, hvor jeg har været de sidste par dage, er det fordi jeg har siddet i krostuen og lyttet til Kvothes historie. Sådan føles det i hvert fald, for Patrick Rothfuss beskriver historien så levende, at man let kunne tror man selv sad ved bordet sammen med Kvothe. Samtidig er det som at sidde og se på hele hans liv. Som en film der køre, i takt med at han fortæller. Hver gang der kommer et mellemspil, er det som om man bliver revet ud af historien, og igen ser hvad der sker omkring en. Men man ser ikke et stue eller et værelse. Man befinder sin i Syvmilekroen. Man vågner og af fortællingens døs, gnider sig i øjnene, ryster på hovedet, mens man følger Kvothe rundt i krostuen, og venter på at han begynder igen. I kender det sikkert fra at have set en film, og igen blive nærværende. Her befinder man sig bare stadig i historien.
Overdrivelse fremmer forståelse. Men i dette sammenhæng er der ikke brug for særlig meget overdrivelse, for at forklare spændingen. Hvis man til fulde vil forstå dens omfang, skal man læse bogen. Tingene, personer, omgivelser, baggrunden for landet, alt er nøje sammensat. Jeg er fuldkommen målløs! 10/6. Jeg kunne sige meget mere om bogen. Men må hellere stoppe nu.
af: b94
Tilføjet 28. december 2008 kl. 17:36:22
6/6
Vindens Navn er et eksempel på fantasy når det er allerbedst. I dette første bind af en ny spændende serie møder vi kroejeren Kote, som ved mere om dæmoner og uhyrer end man umiddelbart ville forvente af en mand i hans position. En nat redder han en Krøniker fra visse af disse uhyrer, og det viser sig at denne Krøniker kender Kote – dog under et andet navn. Han er også kendte som Kvothe – Kvothe den Blodløse, Arkanisten Kvothe, Kongedræberen Kvothe.
Disse navne fik Kvothe efter at hans forældre blev brutalt myrdet af såkaldte ’sagnvæsener’ og han derefter måtte klare sig selv. Først som tigger og hjemløs tyv i storbyen Tarban, og dernæst da han efter 3 års trængsler endelig bliver optaget på universitetet for at udvikle sine evner.
Det er hans historie, der her fortælles.
Jeg havde meget svært ved at lægge Vindens Navn fra mig. Patrick Rothfuss skriver godt og medrivende, og man føler man sidder på en stol på kroen, og hører Kvothes fortælling sammen med Krønikeren. Som de fleste fantasyhelte var Kvothe en videbegærlig og talentfuld knægt, og det er fascinerende at læse om de kundskaber han tillærer sig – først i den gøglertrup hans forældre leder, og senere på universitetet, hvor han er en af de yngste elever nogensinde. Man bliver optaget af hans konstante søgen – hvorfor blev hans forældre slået ihjel, og hvem kan hjælpe ham med at hævne dem?
Patrick Rothfuss hører til de forfattere som tør tage sig tid med at sætte en scene og atmosfære for sin fortælling. Omgivelser og personer bliver omhyggeligt og detaljeret beskrevet, hvilket giver bogen et livagtigt islæt og gør at man som læser har svært ved at slippe bogen igen, når sidste side er læst.
Andet bind i serien, Dragedræberen, er i øjeblikket under udarbejdelse. Jeg glæder mig allerede til at den udkommer, så jeg kan følge med i Kvothes videre færden.
af: MariaElmvang
Tilføjet 14. september 2008 kl. 12:10:01
6/6
Kært barn har mange navne, og det gælder også for Kvothe - bogens hovedperson - som man følger, både i hans nuværende stand og op igennem hans opvækst. Og han har været ude for lidt af hvert må man sige... Med sine egne ord fortæller han læseren om alle sine eventyr, og lidt efter lidt får man forklaringen på, hvorfor han har gemt sig og er blevet den han er...
Patrick Rothfuss' debut roman "Vindens Navn" er nok noget nær det mest gennemførte jeg har læst i lang tid! Der er lige dele spænding, humor, sorg, glæde, kærlighed og had, og blandingen af den alvindende fortæller i nutiden, og Kvothes jeg-fortæller, når han beretter, virker så flot, at man føler det som om man selv sidder i krostuen og kan se Kvothe sidde og fortælle...
+20 stk.
