„Indser I snart at I anstrenger jer forgæves?“ råbte Ishabal. „Større troldmænd end jer har kastet sig mod vores grænsespærringer uden at kunne sprænge dem. Hvorfor ikke komme til fornuft? I får ikke lov til at forlade Namorn.“
Omsider går det op for Sandrilene at både hendes personlige frihed og fremtid er i fare – at kejserinde Berenene er fast besluttet på at tvinge hende, Daja, Torn og Trisana til at blive i Namorn. Den eneste mulighed for at undslippe er at de fire fostersøskende finder sammen igen og forener deres kræfter mod Ishabal Ladimi, kejserindens magtfulde troldkvinde ...
Bogen henvender sig til unge fantasylæsere - både drenge og piger. Tamora Pierce er allerede et "brand" inden for fantasylitteraturen, og den gode, stilfulde forside levner ingen tvivl om, at denne bog handler om eventyr og trolddom
Beskrivelse:
Pierce er et af de store navne inden for fantasygenren, og denne serie er den tredje, hvor hun beskæftiger sig med de samme fire hovedpersoner, der oprindeligt fandt sammen i Spiralcirklens Tempel. Det er en velskrevet og elementært spændende bog med et godt plot og nogle interessante og fængende hovedpersoner. Handlingen er spækket med drama og store følelser. Det er især spændende for læserne af seriens bøger at konstatere hvordan hovedpersonerne udvikler sig både alders-, modenheds- og følelsesmæssigt. De tre unge piger har forskellige magiske egenskaber, som bliver udnyttet fint til at forstærke dramaet i historien. Der bliver gjort en del ud af pigernes kærligheds- og følelsesliv. En af pigerne, Daja bliver fx forelsket i en anden ung kvinde, og dette kærlighedsforhold bliver fint og nænsomt beskrevet. Sproget er godt og varieret med et fint "flow". Gode beskrivende afsnit og gode mundrette replikker giver en rar og behagelig læseoplevelse. Spændingen intensiveres igennem bogen og kulminerer, da vore venner atter bliver en enhed
Sammenligning:
Læsere af denne bog vil også være interesseret i Pierces: Magiens Cirkel, 2000-2001. Også bøgerne om Harry Potter vil have interesse
Samlet konklusion:
En god, velskrevet og meningsfuld fantasy for piger og drenge fra 12 år
Vera Jensen
Copyright Dansk Biblioteks Center
Anmeldelser:
6/6
Torn, Daja, Sandrilene og Trisana er på besøg i Namorn. De bliver konstant overvåget, og har hoffolk løbende omkrig sig. Det er kejserindens plan, at de skal blive i Namorn. Hun er vant til at få sin vilje, for alle gør som hun beder om. De fire fostersøskende bliver lovet gul og grønne skove, hvis de vælger at blive. Sandrilene er omsværmet af beundrer der vil giftes med hende, for at få del i hendes rigdomme og gøre kejserinden glad. De finder dog ud af, at Sandrilene ikke er så let at overtale. Men nogle vælger, at skride til metoder, som er meget grænseoverskridende. Trisana vil kejserinden overtale til at blive, for at hun kan udnytte hendes magi til krig. Hun lokker med store rigdomme og stillinger. Men det har Trisana ikke i sinde at tage imod. Hun er hverken interesseret i krig eller kejserinden. Det kan dog være farligt, at sige kejserinden imod. Torn og Daja bliver også tilbud rigdom og titler af kejserinden. Daja opdager en side af sig selv, hun slet ikke kendte til. At forlade kejserinden er ikke helt så let. Der er stærke kræfter på spil. Det kræver at de alle slår sig sammen. Det kræver at de tør gå til hinanden med deres problemer. Men det er ikke så let.
Det er ikke kun Sandrilene, Daja, Torn og Trisana der har problemer i Namorn. Mange andre lever under langt dårligere forhold. Dem må de fire venner også tage hensyn til.
Kejserindens vrede er en tæt efter følger til Kejserindens Vilje. Derfor er det nødvendigt at have læst Kejserinden Vilje før man går i gang, for at for det fulde ud af bogen. Man behøver ikke have læst Cirkelen dannes eller Cirkelen åbnes, men det er klart en fordel.
Bogen er meget velformuleret. Personerne er så godt beskrevet, at man på intet tidspunkt er i tvivl om hvad de føler eller er i gang med. Gennem handlingen sker der en klar udvikling af de fire venner og deres fællesskab. Samfundet i Namorn er godt bygget op, så man har en klar idé, om hvordan det er at bo i der. I det hele taget en god bog, med masser af spændings elementer, som gør man vil læse mere og mere. Tamora Pierce har lavet et flot arbejde. Jeg er sikker på det er en bog, man vil læse mange gange.
af: b94
Tilføjet 22. december 2008 kl. 10:37:04
6/6
Sandrilene opholder sig på sit gods, hvor hun lærer det at kende, og dem der bor der... Sandrilene og hendes venner får imidlertidigt besøg af kejserinde... og s går alt da galt... Sandrilene må endnu engang finde sig i at skal møde op i sit stive puds til sammenkomster, bukke og skrabe og stadig have en hore af bejlere omkring sig, hendes venner får det heller ikke let, da dronnignen har set de kan være nytige som troldmænd at have.. Tornfår tilbudt at arbejde med hendes private blomster og mens han får vist dem, af selve kejserinden, ser han en helt ny side af hende. Trisanne får det tilbud at blive optaget melelm de andre troldmænd... mens alt dette står på, må de trods fare for at overleve... sandrilee bliver bortført, og må prøve at finde Torn, gennem en gammel tankevej... Sandrilene er rasende, forslået og bange da hun opsøger kejserinden og giver klart besked om at de tager afsted, når der er en så , sagt lige ud, udeligkejserinde der ikke beskytter de svage hvor denne kejserinde har pligt, alle er bange for hende, og havde hun selv prøvet under bruderov at blive låst ind, og banket og bedøvet, eller havde hun fine værelser med tjenestefolk til rådighed, og hvordan vidste hun andre mindre betydningsfulde folk fik tilbudt det samme...?
da de skal afrejse, bliver de udsat for det ene uheld efter det andet og oven i det frygter de, at Sandrilene endnu engang må opleve det, hvis hun næste gnag skal besøge sit gods...
det er en fantastisk bog, og den holder en opslugt hele tiden, du kan bare ikke slippe den, (jeg taler af erfaring) der sker noget hele tiden, så hvis du ikke har læst den, så kom igang
jeg giver den karakteren 6
af: Marqurite
Tilføjet 6. november 2008 kl. 10:27:20
6/6
I Kejserindens vrede møder vi Sandrilene, Trisana, Daja og Torn lige hvor vi forlod dem da Kejserindens vilje sluttede. Sandrilene er med sine venners hjælp lige stukket af fra de personer der forsøgte at kidnappe hende, og tror sig nu mere sikker, da hun ikke forventer at der er flere, der er dumme nok til at have lyst til at prøve kræfter med de fires evner efter at have set hvilke konsekvenser det kan have.
Sandrilene undervurderer dog Kejserinde Berenenes begær efter at beholde så kraftfulde troldmænd under sit styre, og hendes undersåtters loyalitet og nærmest grænseløse ambitioner om at stige i kejserindens agtelse. En overivrig bejler prøver endnu engang at kidnappe Sandrilene og holde hende fangen indtil hun underskriver en ægteskabspagt… denne gang med mere drastiske midler, og derfor også mere voldsomme efterdønninger.
På grund af den direkte overgang mellem de to bøger i "Cirklen gendannes" er det nødvendigt at have læst Kejserindens vilje inden man læser Kejserindens vrede, da man ellers vil mangle en del afgørende baggrundshistorie for begivenhederne i Kejserindens vrede.
"Cirklen gendannes" er den tredje serie om troldmændene Torn, Trisana, Daja og Sandrilene – de to første serier hedder "Magiens cirkel" og "Cirklen åbnes". I "Cirklen gendannes" viser Tamora Pierce endnu engang hvorfor hun er en af de førende fantasy forfattere af vor tid. Hun forstår som få andre at skabe et univers og gøre det dels konsekvent igennem alle bøgerne, og dels så tillokkende at enhver læser får lyst til at flytte dertil. Hvor de to tidligere serier om magiens cirkel retter sig mere mod et yngre publikum, er Torn, Trisana, Daja og Sandrilene nu blevet en del ældre og mere erfarne efter deres rejser omkring i riget, og de problemer de støder på i Kejserindens vrede er derfor af en mere voksen art, og emner som intriger, forelskelse, ægteskab og seksualitet bliver taget op.
Jeg er stadig en afgjort Alanna-fan, og "Løvindens sang" er min yndlingsserie blandt Tamora Pierces værker, men i og med at "Cirklen gendannes" retter sig mod et ældre publikum, har jeg lettere ved at forholde mig til personerne og begivenhederne her, og den står derfor som en klar nummer to.
af: MariaElmvang
Tilføjet 22. september 2008 kl. 11:11:48
Kunder der har købt Kejserindens vrede har også købt: