Den hvide død hærger i Si og truer med at udrydde siyeerne, og præstinde Auraya kæmper side om side med drømmevæver Mirar for at redde det flyvende folk fra den frygtelige sygdom. Gudstjener Reivan forsøger at hjælpe prinsesse Imi ud af sit fangenskab og hjem til sin far. Og troldkvinden Emerahl drager ud for at lede efter sine gamle venner: de sidste af de Vilde fra den gamle verden.
Lektørudtalelse: Anvendelse/målgruppe/niveau:
Bogen henvender sig til både unge og voksne fantasy-læsere. Den er femte bind i en serie, og bogen er derfor allerede kendt af de fleste dedikerede fantasy-fans
Beskrivelse:
Forfatteren har fået udgivet to fantasy-serier på dansk og har markeret sig som en af de bedre forfattere af ungdoms-fantasy. Bogen adskiller sig ikke fra seriens første fire bind. Her er stadig tale om en virkeligt velskrevet og meningsfuld bog, der har alt det som genren nu engang fordrer. Plottet er gennemtænkt og rimeligt originalt, indeholdende drama, intriger, kærlighed og nogle særprægede væsener, som man kun støder på i litteraturens fantastiske verden. Vi følger forskellige personer i en række sideløbende handlinger, men det er stadig hovedpersonen, præstinden Auraya, der vækker mest interesse. Hendes karriere som præstinde er interessant at følge, fordi hun hele tiden kommer i tvivl, når hun bliver udsat for diverse eksistentielle prøvelser. Nu hvor hendes forhold til drømmevæveren Leiard tilsyneladende er ophørt, begynder guden Chaia at lægge an på hende, og der er lagt op til en ret pikant problematik
Sammenligning:
Denne bogs læsere skal naturligvis læse de forrige bind i serien og ligeledes også Trudi Canavans anden fine fantasy-serie De sorte troldmænd, 2007-2008. Ligeledes kan Catherine Fishers fantasy-trilogi Skorpionens Orden anbefales
Samlet konklusion:
Det er en spændende og velskrevet fantasybog, der holder godt rede på de mange personer og parallelhandlinger. Den er absolut anbefalelsesværdig for alle unge fantasy-elskere
Vera Hollerup
Copyright Dansk Biblioteks Center
Anmeldelser:
5/6
Mirar har langt om længe lært at skjule sine tanker for andre, og troldkvinden Emerahl føler derfor at det er sikkert at forlade ham. Han kan nu klare sig selv, og hun kan derfor følge sit ønske - at drage ud for at lede efter flere af de Vilde. Når både hun og Mirar har overlevet så længe, føler hun sig overbevist om at der må være flere at finde. Udødelige som har undgået gudernes opmærksomhed i alle disse år vil ikke være lette at opspore... med mindre de VIL findes.
Mirar beslutter sig for at blive blandt siyeeerne. Han føler sig veltilpas sammen med dem, og ikke mindst - de har brug for hans helbredende evner. Især da den hvide død gør sit indtog i Si, og han får brug for al sin magiske kraft for at undgå at sygdommen udrydder dem. Hvad han ikke havde gjort sig klart var, at denne sygdom også ville hidkalde Auraya. Kan de to arbejde side om side uden at Auraya opdager hans hemmelighed? Og hvad vil der ske, hvis Mirar selv begynder at blive betaget af hende?
I "Den hvide død" viser Trudi Canavan for alvor sine evner for at tage flere forskellige historier, og væve dem sammen til en spændende og interessant historie. Ofte når en historie bliver fortalt fra forskellige skiftende synsvinkler, vil læseren uværgeligt blive mere fanget af én end af de andre, og derfor mere eller mindre ubevist irritere sig over de andre fortællere. Det var på ingen måde tilfældet her. Dels var hvert afsnit så kort, at man ikke nåede at blive træt af en enkelt fortæller, før historien gik videre til den næste. Dels var det tydeligt at se at Canavan var lige interesseret i alle dele af historien, og derfor gjorde lige meget ud af hver, for at det samme skulle gøre sig gældende for læseren.
Det lykkedes over al forventning, og jeg kan kun ærgre mig over, at bogen ikke var meget længere. Jeg glæder mig allerede til sjette bog i serien, så jeg kan se om det lykkes Reivan at få Imi hjem til sin far, om Emerahl finder flere Vilde, og hvad der vil ske, nu hvor Auraya og Leird/Mirar har mødt hinanden igen.
+20 stk.
