Din indkøbskurv er tom!
 

Log ind

Søg

Genveje

Menu




af Pernille Eybye
I Pandoras Æske
Omslag af:
Peter Nielsen
Denne titel er med i 3-FOR-200
9995
Produkt:Bog - blødt bind
Udkom:16. juli 2011
ISBN-13:978-87-588-0890-1
Tellerup.dk: DKK 99,95
Status:Denne artikel er på lager og kan bestilles!
Leveringstid: 1 til 10 hverdage (PostNord)
På lager: +20 stk.
Læseprøve:I Pandoras Æske.pdf (1,05 MB)
Læs starten af I Pandoras Æske
Ved køb af denne titel, får du automatisk nedenstående E-Bog med i købet.
 49,95 
I Pandoras æske (ePub) Hent demo

„Jeg kan ikke finde hjem.“

Efter en trafikulykke begynder Jonas at drømme om en pige som kalder sig Pandora.
Men det viser sig, at Pandora ikke kun findes i hans drømme. Hun er identisk med den 16-årige Charlotte der har været forsvundet i flere dage.

Desperat efter at finde ud hvad der er sket, kaster Jonas sig ud i en efterforskning, som foregår både i drømme og i den virkelige verden.
Anmeldelser:


6/6
Skolen er forbi, de frygtede eksamener er veloverstået og for Jonas, Dennis og Katja ligger der en lang sommerferie forude. En ferie hvor tiden skal fordrives med fester, strandture, pjasken i vandet og gerne en pige eller to. Men alle planerne falder til jorden, da Jonas træder ud foran en bil og bliver tvunget til at være sengeliggende, med et brækket ben og en hjernerystelse, der henlægger ham til nærmest bevidstløse tilstande, hvor han drømmer om en pige der kalder sig Pandora. En pige der ikke kan finde hjem, men er skrækslagen for ikke at være sød, for så kommer Den Mørke og tager hende.

Pernille Eybye har med denne ungdomsbog, formået at skabe en fin, let humoristisk thriller for unge. Jonas er desperat i sin søgen efter Pandora og hendes hemmelighed, som han tror, kan føre til den forsvundne Charlotte, men eftersom han er lænket til sengen må vennerne på banen ”i marken” – Godt hjulpet på vej af Katjas storesøster, Mie, der er et omvandrende socialt leksikon med uanede informationer.

I første omgang syntes jeg faktisk det var lidt sært at læse en bog, hvor én af personerne havde samme navn som mig selv. Det har jeg aldrig prøvet før, så det glædede mig lidt at forfatteren mest leger med to unge fyre, og lader kapitlerne skifte imellem Jonas og Dennis. Langt de fleste af Jonas’ kapitler foregår mere eller mindre i hans drømme om Pandora, hvilket egentlig fungerer meget godt, eftersom han ikke oplever meget andet. Dennis står derimod for den mængde live action, der er i bogen, og som foregår i den virkelige verden. Tilsammen danner de en fin helhed, hvor man som læser får det bedste fra to verdner. Sproget er til gengæld medrivende og handlingen godt skruet sammen, så der kastes ledetråde ud hist og her, uden at det bliver for nemt. Jeg må indrømme at det først var hen mod slutningen, da Pandora afslører hvad det er hun er så skrækslagen for, at jeg regnede ud præcist hvad hendes store hemmelighed er. Det var ret godt udtænkt, og ikke det mest oplagte.

I Pandoras æske vil klart være en bog til de der kan lide tanken om det overnaturlige og paranormale i vores verden. Hvis ikke man kan forestille sig chancen for at Jonas’ drømme om Pandora faktisk kunne finde sted, vil jeg mene at man lige så godt kan lade bogen ligge fra start, for Pernille Eybye forsøger ikke at kaste sig ud i store psykologiske forklaringer og store uddybelser af grænsen mellem det almindelige og det paranormale. Og det synes jeg, som læser, heller ikke at hun bør. Det er noget man enten tror på, eller ikke tror på.

Personerne er godt udbygget og har en god grobund. Det er ikke det store persongalleri der folder sig ud og man bliver også skånet for personernes respektive livshistorier til mindste detalje, men de er sådan set heller ikke relevante for historien, og i en ungdomsbog som denne, synes jeg det klæder historien at forfatteren har valgt at spare nogle detaljer væk, som man normalt ville kræve i en voksenbog. At det er to unge fyre der har fortællervinklerne, synes jeg giver bogen en hvis mulighed for at kunne blive læst af teenagedrenge også. Hvis de ellers lige ser bort fra at de vil komme til at læse en bog med to piger som halvdelen af persongalleriet.

af: Eeyorenyk
Tilføjet 12. juni 2013
kl. 13:18:09
6/6
Samme dag som sommerferien begynder, kommer Jonas ud for en ulykke og ender med et brækket ben og en slem hjernerystelse. Lænket til sin seng, får Jonas dagligt besøg af sine bedste venner Katja og Dennis, men i drømmene hjemsøges han af Pandora, en pige som til forveksling ligner den forsvundne Charlotte. Charlotte forsvandt dagen efter Jonas' ulykke og siden da mødes Jonas med hende hver gang han ligger sig til at sove. Venneren Katja og Dennis påtager sig at hjælpe Jonas med at løse mysteriet om Pandora/Charlotte og starter deres egen efterforskning, som bringer dem rundt i Charlotte's omgangskreds, imellem tiden følger Jonas med Pandora rundt i en drømmeverden og får Charlotte's liv at se. Da endelig det ser ud til at mysteriet er ved at blive løst er det et kapløb med tiden, eller er det allerede for sent.
En spændende fortælling, som holdt mig fanget. Plottet var ikke videre gennemskueligt og holdt mig fanget til det sidste. Absolut en bog, der er værd at læse.

af: Rikkeandrup
Tilføjet 13. november 2012
kl. 22:05:46
6/6
Sidste eksamensdag, en lang sommerferie venter Dennis, Jonas og Katja. De næste måneder skal bare bruges på sol, strand og så meget afslapning som overhovedet muligt!

Desværre har skæbnen andre planer da Jonas i sin iver træder direkte ud foran en bil og bliver kørt ned. Heldigvis slipper han let med blot en hjernerystelse og et brækket ben, men med sig ud af bevistløsheden har han mærkelige minder om en pige der kalder sig Pandora, og en evne til at kommunikere med hende hver gang han falder i søvn.

Dette er mærkeligt, men ikke foruroligende - indtil Katja og Dennis kommer og fortæller at Pandora i virkeligheden hedder Charlotte, og at hun har været meldt savnet siden den dag Jonas blev kørt ned.

Nu følger en hæsblæsende jagt - halvt i Jonas' underbevisthed, halvt ved hjælp af Katjas altvidende søster. Målet er at finde Pandora inden det er for sent, og Den Mørke får fat på hende.

"I Pandoras æske" er anden bog jeg læser af Pernille Eybye, og da den første var en mere traditionel ungdomsbog, havde jeg forventet noget tilsvarende her. I stedet finder jeg en fascinerende thriller, hvor Pernille virkelig spiller med musklerne og viser sine fremragende fortælleevner frem. Bogen fik mig til at glemme alt omkring mig og holdt mig tryllebundet indtil sidste side.

Handlingen er interessant og personkarakteristikkerne komplekse, og Pernille Eyebye formår derved flot at undgå mange af YA-genrens faldgrupper. "I Pandoras æske" vil kunne læses med fornøjelse af et meget bredt publikum. Jeg følte mig i hvert fald yderst godt underholdt.

af: MariaElmvang
Tilføjet 23. maj 2010
kl. 22:31:05

Kunder der har købt I Pandoras Æske har også købt:
For foden af trappen
 99,95 
af Pernille Eybye
Dragonfly - Guldsmed
 99,95 
af Julia Golding
Moln - jorden husker
 99,95 
af Michael Kamp
Stilleleg
 99,95 
af Julie Clausen
Spejlsøstre
 99,95 
af Pernille Eybye