Din indkøbskurv er tom!
 

Log ind

Søg

Genveje

Menu




af Kristin Cashore
Katsas fortælling
Omslag:
PN Create
Denne titel er med i 3-FOR-200
9995
Serie:Talentian #1
Produkt:Bog - blødt bind
Original titel:Graceling
På dansk ved:Bjarne Skovlund
Udkom:16. maj 2011
ISBN-13:978-87-588-0891-8
Tellerup.dk: DKK 99,95
Status:Denne artikel er på lager og kan bestilles!
Leveringstid: 1 til 10 hverdage (PostNord)
På lager: +20 stk.
Genre:Fantasy
Talentian

 99,95 
#1 Katsas fortælling
#2 Flammes fortælling

Hvis du har talent for at slå ihjel
– hvad vil du så bruge det til?


Katsa er kun lige fyldt otte år da en fjern slægtning kommer på besøg.
Hun bryder sig ikke om ham – han følger tjenestepigerne med lystne blikke og befamler dem, når han tror at ingen lægger mærke til det.
En dag retter han opmærksomheden mod Katsa.
„Sikke en køn lille tingest,“ siger han mens han lader sin hånd glide over hendes ben.
Instinktivt snurrer Katsa rundt, hvorefter hun placerer et slag lige i ansigtet med så fin præcision at næsebenet bliver skubbet op i hjernen
– han er død inden han rammer gulvet ...

Talentianer er født med en særevne.
Den gør dem til eksperter på forskellige områder.
Nogle er begavede kokke, andre geniale musikere, dansere eller sangere.

Den nittenårige Katsa er en gudbenådet dræber

Anmeldelser:


5/6
Katsa, som er hovedpersonen, er opdraget af sin onkel, Randa, der styrer ét af De Syv Kongeriger med hård hånd. Han er uretfærdig og egoistisk og bruger Katsas evner til at sende hende ud på kyniske ekspeditioner for at straffe og muligvis henrette, folk der ikke har opført sig som kongen ønsker.

På trods af sin evne har Katsa indtil nu fungeret som hans personlige bøddel og er blevet opdraget til at være kold og kynisk, som det uhyre hendes onkel fortæller hende at hun er. I et forsøg på at råde bod på kongens uretfærdigheder har Katsa startet Netværket – en gruppe af modige folk som ønsker at hjælpe de svage i alle syv kongeriger og gør det i al hemmelighed for kongen. Disse kendsgerninger gør at man meget hurtigt begynder at føle hvordan Katsa har det og tage del i hendes følelser. Som læser forstår man til fulde hvorfor hun er blevet som hun er, men man mærker også at der et sted under overfladen lurer en masse følelser og en del af hendes personlighed, som endnu ikke er vækket helt. I mine øjne er det en dragende og god evne at have, som forfatter, at man kan få sine læsere til at føle på den måde. Både at kunne føle med personen og se kendsgerningerne, men også at kunne opdage dét der ligger under overfladen og lurer.

Denne bog er Kristin Cashore’s første oversættelse til dansk og en del af Talentian-serien, men i en bogverden, hvor fantasyområdet stadig bærer præg af de helt store forfattere der allerede er slået igennem, er det her bestemt en bog, der ikke bør overses i farten. Ikke mindst fordi den skiller sig mærkbart ud fra mængden.
I Cashore’s univers med De Syv Kongeriger findes der hverken elverfolk, varulve, vampyrer eller troldmænd. Alt i alt er samfundet næsten blot indrettet som et typisk middelaldersamfund måtte have været det – Men så er der talentianerne. Disse mennesker, med helt unikke evner, er det eneste overnaturlige i bøgerne, og tro det eller ej, men det er helt forfriskende at læse en bog, der på én og samme tid er en fantasybog med overnaturlige elementer, men alligevel ikke kammer helt over i udelukkende at handle om ulvepels, tryllestave og vampyrhugtænder.

Denne ide, denne særprægede måde at holde sig til fantasyuniverset, finder jeg ganske fantastisk, for selvom man aldrig er i tvivl om at man befinder sig et sted der ikke findes, men som er opstået i forfatterens hoved, så føler man sig alligevel helt og aldeles hjemme og kan sætte hele universet og verden ind i en verden der på en eller anden måde passer til ens egen. På én og samme tid virker Cashore’s univers både fantastisk og ulogisk og alligevel forunderligt hjemmeligt og velkendt.

Hele historien er fantastisk godt skrevet og som læser lever man sig helt og aldeles ind i universet og Katsas kamp, både med sig selv og sine omgivelser. Desværre synes jeg historien begynder at halte lidt undervejs og sidste del af bogen skuffede mig noget. Følelser og tanker er ikke helt så godt udpenslet hen mod slutningen, hverken for hovedpersonerne eller bipersonerne og det gør at nogle af personerner der dukker op i løbet af historien, ender med at blive en mærkelig mellemting mellem de to. Samspillet begynder at halte efter og man føler sig ikke helt så godt hjemme som man gjorde i starten af bogen. Det virker som om Kristin Cashore løb tør for ideer undervejs i sin skrivning, men alligevel blev nødt til at skrive historien færdig med det samme og så er dette resultatet. Synd og skam for bogen ligger fantastisk flot ud og en dejlig og gribende historien – Rent skrivemæssigt halter den ene halvdel bare efter den anden, som en lille efterfølger der aldrig rigtig burde have været der.

af: Eeyorenyk
Tilføjet 12. juni 2013
kl. 13:18:49
5/6
Katsas fortælling er en fremragende bog med masser af action! Jeg var vild med den, og havde utrolig svært med at slippe den!!

I bogen lever vores hovedperson i en helt anden verden, hvor nogle børn bliver født med en særevne. Katsas evne er at dræbe ...
Katsa bliver udnyttet af sin onkel til at gøre forfærdelige ting, men da hun en dag møder den unge Po begynder Katsa så småt at følge sine egne veje.

Katsa og Po drager ud på en farefuld rejse, hvor de sætter deres liv på spil mere end en gang! Man bliver chokeret, overrasket, og overvældet gennem det meste af bogen!!

Uden tvivl en fantastisk bog, som jeg vil anbefale til dem som elsker bøger med en rå og hård kvindelig hovedrolle!

Jeg håber virkelig at de næste bøger i talentain serien bliver oversat!!

af: Alfang
Tilføjet 27. januar 2012
kl. 23:04:47
6/6
Katsa er en pige, men ikke en almindelig pige som de fleste andre. Hun er en Talentianer med en usædvanlig særevne. Hun er en gudbenådet dræber, og kan slå en mand ihjel med et slag.
Katsa er nitten år, og bor hos sin onkel, kong Renda. Han bruger hendes særevne mod hendes vilje til at straffe de mennesker der har forbrudt sig mod ham. Katsa har intet valg og tager ud på misionerne som hun er blevet påbudt, og straffer med henrettelser eller andet. Men Katsa bakker mere og mere ud, og samtidig med hendes tvivl, bliver hun introduceret for en ny følelse, kærligheden.

Katsas fortælling, er er vidunderlig bog! Jeg var fanget af den fra start, og kunne ikke slippe den igen. Jeg var vild med at Katsa er en pige, og er ekspert i kamp. Det viser bare at piger også kan dominere noget, og at drengene ikke altid er de bedste som de tror. Jeg er selv en ret drenget pige og er vild med at Katsa er som hun er. Jeg giver den klart 6, så hvis du er vild med noget lidt hårdt og spændende, vil jeg klart anbefale Katsas fortælling!

af: nunskii
Tilføjet 1. august 2011
kl. 16:29:26

Kunder der har købt Katsas fortælling har også købt:
Dragonfly - Guldsmed
 99,95 
af Julia Golding
De udstødte
 99,95 
af Lauren Kate
Født ved midnat
 99,95 
af C. C. Hunter
Fanget ved tusmørke
 99,95 
af C. C. Hunter
Forelsket i en engel
 99,95 
af Becca Fitzpatrick
 
Flammes fortælling
af Kristin Cashore