Din indkøbskurv er tom!
 

Log ind

Søg

Genveje

Menu




af Julie Clausen
Tankespind
Omslag:
breth design, Mette B. Klausen
Denne titel er med i 3-FOR-200
9995
Produkt:Bog - blødt bind
Udkom:13. juni 2012
ISBN-13:978-87-588-1008-9
Tellerup.dk: DKK 99,95
Status:Denne artikel er på lager og kan bestilles!
Leveringstid: 1 til 10 hverdage (PostNord)
På lager: +20 stk.
Genre:psykologisk thriller
Læseprøve:Tankespind.pdf (407,89 KB)
Læs starten af Tankespind
Ved køb af denne titel, får du automatisk nedenstående E-Bog med i købet.
 49,95 
Tankespind (ePub) Hent demo

Ila flytter til København for at læse.
I lejligheden bor i forvejen tre andre unge,
og Ila vikles ind i et virvar af komplicerede forhold,
underlige mareridt og mærkelige hændelser.
Langsomt begynder det at gå op for hende
at alt ikke er som hun troede.
Ilas forstand og tanker manipuleres til det yderste
… og mere til.

Anmeldelser:


5/6
Selvom bogen her hælder mere hen i retning af gysergenren, end forfatterens øvrige værker, tænkte jeg at det da ikke kunne være så slemt. Julie Clausen er jo sådan en sød og stille pige at se på, så hvor slemt kunne det lige være?

Well, for en total pivskid som mig, kunne det være ret slemt! Jeg synes satmne bogen var freaky, især taget i betragtning af at man selv sover i en mørk, tom kælder og er i gang med at se sin hovedperson tortureret i lignende omgivelser! Utroligt så mange sære lyde, der pludselig opstår i ens hjem. Jeg er dog klar over at jeg er en pivskid af stor karat, så andre læsere på samme alder som mig, vil nok næppe finde bogen sygt uhyggelig, men blot spændende.

Sprogmæssigt er Tankespind ikke det største værk jeg har læst indenfor ungdomsgenren. Det halter lidt engang imellem, især i første halvdel af bogen, men så lader det til at forfatteren har fået lidt mere flair for det hele og det flyder lidt lettere under resten af handlingen. Til gengæld kunne jeg godt lide det samspil Julie Clausen skaber imellem sine karakterer og den måde hun sørger for at deres forhold oparbejdes og holdes ved lige, trods diverse interne uenigheder og forskelle. Personerne virker troværdige og som nogle man faktisk godt kunne møde ude i den virkelige verden. Det satte jeg stor pris på, især fordi bogen er dansk og foregår i København. Og er der noget jeg synes danske forfattere især halter bagefter på, så er det deres persongalleri og omgivelser.

Ila er en sød pige, men man fornemmer allerede fra starten af at hun har mere med i bagagen end bare en kernefamilie og en sød veninde derhjemme. Jeg synes dog godt at forfatteren kunne have spillet mere på netop dette, i takt med at Ila falder til i København og begynder at plages af underlige drømme og får sværere og sværere ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. I forhold til hvor meget der lægges op til at der er noget gemt i Ilas fortid, så synes jeg ikke det fik plads nok eller var helt så slemt, som jeg havde håbet/frygtet. Til gengæld kunne jeg godt lide de mange flashback, som jeg ved at andre læsere ikke har brugt sig om. Jeg synes det fungerede fantastisk. Ved nogle af dem tog det mig lige et par linjer at opdage at det faktisk var et flashback, men jeg synes de gav en helt anden stemning til bogen og opbyggede spændingen meget bedre end en kronologisk tidslinje ville have gjort det. Det var jeg ret stor fan af.

Hvor uhyggelig bogen er, er nok meget an på hvad man er vant til. Som sagt, jeg var lettere skræmt hen imod slutningen, men mere nuanceret set kan bogen sammenlignes med Dennis Jürgensens gamle Mørkeleg og lign. titler, sådan ret genremæssigt.
Jeg synes slutningen var forholdsvis gennemskuelig, jeg regnede i hvert fald ret hurtigt ud hvem skurken var. Dog var der plads til de sidste, overraskende brikker i puslespillet og det var faktisk meget fedt, for der var stadig elementer jeg ikke lige havde set komme. En enkelt brik havde jeg dog også gerne været foruden, for jeg elskede den åbne og noget utraditionelle slutning, jeg synes dog også at den lige var at stramme skruen for meget, med hensyn til ét bestemt punkt.

Alt i alt var jeg sådan set rigtig glad for denne bog og da jeg først var begyndt på den, havde jeg også yderst svært ved at give slip på den igen. Den blev siddende noget ekstra tid, også efter at jeg havde lukket sidste side, så klart en succesoplevelse. Dog med plads til lidt ekstra udvikling fra forfatterens side.

af: Eeyorenyk
Tilføjet 12. juni 2013
kl. 13:15:47

Kunder der har købt Tankespind har også købt:
Stilleleg
 99,95 
af Julie Clausen
Dark Life - livet...
 99,95 
af Kat Falls
2
 99,95 
af Julie Clausen
Spejlsøstre
 99,95 
af Pernille Eybye
Unearthly - Kald ...
 99,95 
af Cynthia Hand
 
Stilleleg
 99,95 
af Julie Clausen

 
2
 99,95 
af Julie Clausen