Din indkøbskurv er tom!
 

Log ind

Søg

Genveje

Menu




af Rhiannon Frater
De første dage
Omslag:
Peter Nielsen
Denne titel er med i 3-FOR-200
9995
Serie:As The World Dies #1
Produkt:Bog - blødt bind
Original titel:The First Days
På dansk ved:Mikkel Rasmussen
Udkom:15. april 2013
ISBN-13:978-87-588-1061-4
Tellerup.dk: DKK 99,95
Status:Denne artikel er på lager og kan bestilles!
Leveringstid: 1 til 10 hverdage (PostNord)
På lager: +20 stk.
Genre:Zombie
Ved køb af denne titel, får du automatisk nedenstående E-Bog med i købet.
 49,95 
De første dage (ePub) Hent demo
As The World Dies

 99,95 
#1 De første dage
 99,95 
#2 Forskanset bag muren

Smukke Katie er lykkeligt gift med en kvinde,
og har stor succes som advokat.
Den underkuede Jenni er ved at samle mod
til at stikke af med børnene
fra sin voldelige mand.
De to meget forskellige kvinder
føres sammen da verden går under,
og de begge mister alt
hvad de holder af.

Deres kamp for overlevelse
knytter et stærkt venskabsbånd,
og de kastes ud i en hektisk flugt
gennem zombie-inficerede Texas.
Med sig har de ikke andet
end en gammel pickup,
et haglgevær og frygten
for at ende mellem tænderne
på de levende døde.

Dette er historien om de første dage af deres livs mareridt.
Anmeldelser:


5/6
Jeg var ret spændt på denne bog. Det er så sjældent at der skrives virkelig godt zombie fiction. Kunne Rhiannon Frater leve op til de ekstraordinære krav der er til genren? Personligt havde jeg aldrig hørt om hende, men efterfølgende har jeg fundet ud af at hun åbenbart har skrevet en del, der egentlig lyder ganske spændende. Jeg må dog sige at jeg er ualmindeligt glad for at forlaget har valgt denne forside til den danske udgave, for jøsses du milde moses der er nogle rædderlige forsider imellem de gamle af slagsen. :forvirret:

As the world dies byder dig ikke velkommen med en rolig, sød start der luller dig ind i denne dystre udgave af vores egen verden. Niks, du starter direkte på side ét, hvor du finder Jenni stående udenfor sin hoveddør mens hendes spædbarn er ved at grave sig ud gennem døren for at æde hende, og hendes mand forsøger at bryde ud gennem stuevinduet for at gøre det samme. Stilen er lagt med det samme og zombierne i denne bog skyer ingen midler eller besidder følelsesmæssige relationer der gør dem venligere stemt overfor deres nærmest. Er du først blevet smittet via et bid fra en zombie, så er det en god ide at finde én der skyde dig med det samme. Ellers ender du dine dage med at være på jagt efter menneskekød - Også selvom det måtte være din egen familie.

De to kvinder finder hurtigt sammen og kaster sig ud i en roadtrip gennem landskabet, i et forsøg på at finde helle for zombierne og overleve en verden der er ved at gå til i kaos og zombier. Ingen ved hvor den pludselige sygdom kommer fra eller hvordan den er skabt, men den smitter gennem bid og det går langt hurtigere end man nogensinde kunne have forudset. Således kan man gennem små radiobrudstykker og samtaler med forskellige bipersoner fornemme at allerede efter det første døgns tid på landevejen, er det meste af kvindernes verden ændret radikalt til et levende kaos af døde. Der er kun én måde at opleve på: Skyd dem før de æder dig.

Jeg har læst en anmelder der blev overrasket over at dette var en del af en serie. Men det er det altså. Det vidner 1-tallet på bogens ryg måske også lidt om. Samt bagsideteksten. Bogen slutter meget åbent og vil man have en egentlig forklaring på det hele, må man altså læse hele serien, der er på i alt tre bind. Denne første omgang slutter uden at man egentlig har fundet en forklaring på noget som helst, og selv efter at have overvejet det i nogle dage, må jeg indrømme at jeg ikke helt ved hvordan jeg har det med det. Jeg kan godt lide at en serie fortsætter med samme spænding og historie, men jeg følte mig på en eller anden måde også lidt snydt, for det havde været rart at få bare lidt forklaring på noget af historien. Måske ikke den hele, men bare en lille mundsmag, der skulle gøre det ud for at ville have resten senere.

Det betyder dog ikke at bogen er dårlig. Det er den ikke. Den er meget robust i det, i forhold til sin længde, synes jeg. Det kom bag på mig at det tog mig så relativt lang tid at læse den, men selvom den ikke er særlig lang (431 sider) så er der ret meget indhold på siderne og den er mere sammentømret end mange andre bøger i genren. Handlingen dækker godt nok kun over relativt kort tid, men der når alligevel at ske en hel del med de to kvinder, der i sidste ende finder sammen med et forskanset samfund i Texas, der har formået at holde zombierne ude indtil videre. Men hvor længe kan de holde stand?
Sproget er ganske udmærket. Af og til følte jeg lidt at det balancerede på en kant mellem at være en ungdomsbog og en voksenbog, hvor forfatteren ikke helt har kunne bestemme sig, men havde taget det bedste fra begge verdener så at sige. Derudover handler en zombiehistorie jo om netop zombierne og dét at skildre dem tror jeg må være noget af det sværeste for forfatteren. Man fejler utrolig nemt, men Rhiannon Frater klarer utrolig flot at beskrive huden der hænger i laser, de levende skeletfingre, den umættelige tørst efter menneskekød … Og ikke mindst den panik og det chok der lægger sig som en dyne over zombiernes ofre. I hvert fald ved hovedpersonerne. Af og til følte jeg lidt at et par bipersoner måske blev glemt lidt for meget, ikke mindst fordi der hurtigt opstår et kraftigt og bredt persongalleri hvor mange nævnes med navn og en kort introduktion af hvad de laver i det indemurede samfund, for så aldrig at blive brugt igen. Det fandt jeg lidt irriterende, for der var rigeligt med andre personer at holde styr på.

Alt i alt var As the world dies en overraskende god, men lidt langsommelig fornøjelse. Jeg agter helt klart at skaffe mig de næste bind i serien, når de udgives, for jeg vil have afgjort hvor pokker de levende døde kommer fra, og ikke mindst hvordan de kan ødelægge alle amerikanske stater så utroligt hurtigt.

af: Eeyorenyk
Tilføjet 22. juni 2013
kl. 17:11:46

Kunder der har købt De første dage har også købt:
Forskanset bag muren
 99,95 
af Rhiannon Frater
Dæmonernes angreb
 99,95 
af Tara Hudson
Englenes fald
 99,95 
af Becca Fitzpatrick
Kælderkrigerne
 99,95 
af Dennis Jürgensen
Overgivelse
 99,95 
af Lee Nichols