 |
Tellerups novellekonkurrence er nu afsluttet. Vi modtog godt 150 bidrag til konkurrencen, og var nødt til at vælge rigtig mange gode bidrag fra. De endelige vindere er:
Nick Clausen: "Manden med plasticleen" Henrik Einspor: "Bølgen" Michael Bergh Hansen: "Gamle minder" Nikolaj Højberg: "Sommerfrost" Sonja Kjeldsmark: "Anklaget" Pia Valentin Lorentzen: "Kun en drøm?" Lars Ahn Pedersen: "Langt ude i skoven" Esther Rützou: "Kun edderkopper" Nicole Boyle Rødtnes: "Mærket" Martin Schjönning: "Anonymt bidrag" Freddy E. Silva: "Heksejægeren" Thomas Strømsholt: "Jeg fremsætter en erklæring" Teddy Vork: "Isolde"
 Vi udskriver i samarbejde med Håbefulde Unge Forfattere, horrorsiden.dk , fortællingen.dk, boggnasker.dk og bogvaegten.dk en novellekonkurrence under temaet gys/horror. Alle kan deltage. Reglerne er enkle: skriv en novelle, som er uhyggelig eller forholder sig til det uhyggelige, og send den til mail-adressen nedenfor.
I den færdige bog indledes hver novelle med et kort forfatterportræt, og heraf fremgår det, hvilket site den pågældende forfatter repræsenterer, så der kommer lidt konkurrence mellem de medvirkende sites.
Deadline for indsendelse er 1. september 2009. Novellen bør ikke være længere end 5.000 ord (ca. 12-13 A4-sider i Times New Roman 12 pkt med 1½ linieafstand), og den skal indledes med et kort handlingsreferat — en appetitvækker til dommerpanelet — på max 100 ord. Husk at angive, hvilken hjemmeside du stiller op for.*
De forfattere, hvis noveller bliver antaget til udgivelse i antologien, honoreres med et engangsbeløb på kr. 2.000. Novellesamlingen redigeres af Mathias Clasen.
Forfatteren beholder rettighederne til sin novelle. Forlaget forbeholder sig retten til aflyse udgivelsen, hvis der ikke modtages et tilstrækkeligt antal noveller af tilstrækkelig kvalitet. Vinderne kontaktes direkte, senest 1. december 2009. De indsendte noveller må ikke tidligere have været offentliggjort. Novellen indsendes som vedhæftet dokument i Word-, txt- eller rtf-format. Og så er det ellers bare at få hældt blod i tastaturet og begynde!
Send din novelle til: novellekonkurrence@tellerup.dk.
*Har du først læst om novellekonkurrence her på denne side angiver du: tellerup.dk |
|